Pindebøf

From Yggenyk
Jump to navigation Jump to search
Pindebøf.jpg

Pindebøf skal spises med en spids pind - derfor hedder det pindebøf.
Det er en egns ret som spises omkring Struer og Holstebro, den stammer fra Pingvinen i Struer.

Ingredienser

  • 200-250 g skært oksekød pr person skåret i tern 2 x 2 cm (tykstegsfilet, inderlår eller klump)
  • 1 spids pind pr person
  • barbecue krydderi
  • hvidsløgspulver
  • salt
  • peber
  • flutes
Bearnaise Creme
  • ½ glas Hellmans mayo
  • 1 spsk dijonsennep
  • 2 tsk bearnaiseessens
  • 1-2 skalotteløg
  • ½ bundt frisk estragon, eller 1 spsk tørret
Salat
  • Iceberg
  • tomat
  • agurk
  • løg
  • olivenolie
  • hvid balsamico
  • oregano
Råstegte kartofler
  • 1 kg kartofler
  • timian gerne frisk
  • salt
  • groft peber
  • olivenolie

Fremgangsmåde

Råstegte kartofler

Vask eller skræl kartoflerne.
Skær kartoflerne i både.
Vend kartoffelbådene med olie, timian og salt og peber i et stort ovnfast fad, og steg dem ovnen ved 180° i 40-50 minutter, til de er møre og sprøde.

Bearnaise Creme

Hak skalotteløgene meget fint.
Hak estragon bladene lidt. Kom det hele i en skål. Røre, røre, røre og server!

Salat

Snit salaten i ca 4-5 cm lange ½-1 cm brede strimler med en kniv.
Skær agurken i tynde skiver.
Del tomaten i både eller skiver.
Skær løget i tynde ringe.
Arranger det hele pænt på tallerkenen og hæld lidt olie og eddike over.
Drys med lidt oregano.

Pindebøfferne

Kødet skæres i tern 2 cm * 2 cm og drysses med en blanding af barbecue krydderi, hvidsløgspulver, salt og peber.
Kødternene steges på en pande i olivenolie som en bøf.

Hvis man har fritøse kan man stege dem 2 min i friture, så skal krydderierne først på bagefter.

Anret salat, kartofler, pindebøfferne, bernaise creme, pind og et stykke brød på en tallerken.

Tips: Man kan også lave det med kyllingebryst (det kan man også få på Den Glade Pingvin i Struer :-)

Pindebøf 2.jpg

<google>DANSK</google>

id=siteTree