På yggenyk.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på yggenyk.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.
Pindebøf
Ingredienser
Krydderiblanding
- 3 tsk paprika
- 3 tsk Knorr aromat
- 2 tsk hvidløgspulver
- 2 tsk hvidløgssalt
Bearnaise essens
- 3 bundter persille
- 2 håndfulde Kørvel
- 3/4 l eddike
- 2½ dl estragoneddike
- ½ dl hvidvin
- 15 skalotteløg
- 1 fed hvidløg
- 5 hvide peberkorn
- 4 sorte peberkorn
- 2 hele allehånde
Bearnaise Creme
- 250 g smør
- 8 pasteuriserede æggeblommer
- 1 bundt estragon, finthakket
- bearnaise essens
- evt saft af en citron
Bearnaise Creme II
- ½ glas Hellmans mayo
- 1 tsk dijonsennep
- 1-2 tsk bearnaiseessens (smag dig frem)
- 1 spsk tørrede skalotteløg (kan åbenbart være svære at finde i butikkerne, så friske kan evt. bruges)
- 1 spsk tørret estragon
Fremgangsmåde
Bearnaise essens
Persille og kørvel skylles godt og de groveste stilke fjernes, hvorefter de kommes i gryde sammen med alt det øvrige. Skalotteløgene, der er skårne nogle gange igennem, tilsættes sammen med hvidløg.
Under tætsluttende låg koger essensen i ½ time og sies derefter igennem en sigte, hvor der i forvejen er lagt en skoldet serviet.
Bearnaiseessensen hældes derefter på små flasker og kan opbevares i årevis, den bliver endda bedre, jo længere den får lov til at stå.
Bearnaise Creme
Klar smørret – dvs. lad det smelte ved meget svag varme stille og roligt i en kasserolle, kassér det hvide bundfald, vallen, og hæld det klarede smør fra til senere brug.
Hak estragon fint.
I en anden gryde/kasserolle piskes æggeblommerne luftige med et par fingerfulde salt ved medium varme – tilsæt det klarede smør lidt ad gangen i en tynd stråle og pisk i 8-taller indtil alt smørret er optaget i æggeblommerne – massen skal blive luftig.
Tilsæt den hakkede estragon og essens – smag til med salt og peber og evt. mere essens – mangler den syre kan du justere med citronsaft.
Lad bearnaise cremen, som i virkeligheden er en bearnaise sauce, køle af på køkkenbordet i gryden/kasserollen – ikke i køleskabet, og pisk i den en gang imellem indtil den er afkølet og stadig har en homogen og ensartet masse.
Bearnaise Creme II
Røre, røre, røre og server!
<google>DANSK</google>